Original plakat fra udstillingen “Claude Monet. Værker fra 1880 til 1926” på Louisiana 8. oktober 1993 til 6. marts 1994.
Claude Monet (1840–1926) var en fransk maler og en af grundlæggerne af impressionismen – en kunstretning, der fokuserede på at fange øjeblikkets lys og stemning. Han blev født i Paris, men voksede op i havnebyen Le Havre. Allerede som ung viste han talent for at tegne og male. Han blev inspireret af landskabsmaleren Eugène Boudin til at male udendørs. En metode, der senere blev central i hans kunst.
I 1874 udstillede Monet maleriet “Impression, soleil levant” (Indtryk, solopgang), som gav navn til impressionismen. Monets værker er kendt for deres lyse farver og fokus på naturens skiftende lys. Han malede ofte den samme scene flere gange under forskellige lysforhold for at vise naturens foranderlighed.
I 1883 flyttede Monet til Giverny i Normandiet, hvor han skabte en stor have med en åkandedam og en japansk bro. Denne have blev hans største inspirationskilde og motiv for mange af hans senere værker, især den berømte serie af åkandemalerier.
Monet fortsatte med at male, selv da han i sine senere år led af grå stær, hvilket påvirkede hans syn. Han døde i 1926 i Giverny, 86 år gammel.
Monets betydning for kunsthistorien blev understreget af udstillingen “Claude Monet – værker fra 1880 til 1926” på Louisiana 1993-94. Udstillingen præsenterede en bred vifte af Monets værker fra denne periode, herunder hans berømte åkandemalerier, og gav et indblik i hans udvikling som kunstner.






