Roy Lichtenstein. Original Plakat fra udstilling på Louisiana 2003-2004. Motiv: “M-Maybe”, 1965. Olie og Magna på lærred, Museum Ludwig Köln, Ludwig Donation 1976.
Roy Lichtenstein (1923–1997) var en amerikansk kunstner og en af de mest markante skikkelser inden for popkunsten. Efter at have studeret ved Ohio State University, hvor han senere også underviste, begyndte han sin karriere med værker inspireret af amerikansk/vestlig kultur og senere abstrakt ekspressionisme. I begyndelsen af 1960’erne fandt han sin karakteristiske stil medmotiver fra tegneserier og reklamer, gengivet med klare konturer, primærfarver og de karakteristiske Ben-Day prikker. Det ses blandt andet på værket “M-Maybe”, som er gengivet på denne Louisianaplakat.
Roy Lichtensteins kunst udfordrede grænserne mellem høj og lav kultur og satte spørgsmålstegn ved originalitet og kunstens rolle i forbrugersamfundet. Han fortsatte med at udvikle sit udtryk gennem 1970’erne og 1980’erne. Her skabte han blandt andet værker inspireret af Picasso og Matisse, samt serier med interiører og spejlinger. Han arbejdede også med skulptur og store vægmalerier og modtog adskillige hædersbevisninger for sit kunstneriske virke.
Fra den 22. august 2003 til den 11. januar 2004 præsenterede Louisiana Museum of Modern Art udstillingen “Roy Lichtenstein – All about Art”. Udstillingen gav et omfattende indblik i Lichtensteins værker og hans centrale rolle i popkunstens udvikling. Besøgende fik et indblik i hans ikoniske stil og hans evne til at transformere hverdagens billeder til kunst med dybde og ironi. Det var i øvrigt første gang, at han fik en selvstændig udstilling i Skandinavien.
Læs mere om Roy Lichtenstein og se et stort udvalg af hans værker her (eksternt link).