Original udstillingsplakat fra Louisiana i 1988.
Mario Merz (1925-2003) var en italiensk billedkunstner, kendt for sine eksperimenterende skulpturer og installationer, der kombinerede natur, matematik og hverdagsmaterialer. Han var en af hovedfigurerne i kunstbevægelsen Arte Povera, som opstod i Italien i slutningen af 1960’erne og fokuserede på at bruge enkle, ofte “fattige” materialer som glas, voks, metal og grene for at skabe kunst med dyb symbolik.
Merz blev født i Milano og voksede op i Torino. Under Anden Verdenskrig var han aktiv i den antifascistiske modstandsbevægelse og blev kortvarigt fængslet. Det var under denne tid, han begyndte at tegne og male, hvilket senere førte ham ind i kunstens verden. I 1960’erne begyndte han at arbejde med tredimensionelle værker og udviklede sin karakteristiske brug af iglo-formede strukturer, som han byggede af forskellige materialer og ofte forsynede med neonskrift. For Merz symboliserede igloen både det primitive menneskes bolig og en moderne, mobil kunstform.
Et andet centralt element i hans kunst var brugen af Fibonacci-tallene – en matematisk talrække, der findes i naturens vækstmønstre. Han integrerede disse tal i sine værker med neonlys, hvilket skabte en forbindelse mellem naturens orden og menneskets skaberkraft.
I 1988 præsenterede Louisiana en udstilling med Mario Merz’ værker. Udstillingen omfattede blandt andet en iglo med neonlys og et stort vægmaleri, som Merz malede direkte på museets væg. Dette vægmaleri er permanent på stedet, selvom det er dækket til, når det ikke er en del af en udstilling. Udstillingen på Louisiana gav det danske publikum en unik mulighed for at opleve Merz’ kunst i samspil med museets arkitektur og omgivelser.