Chagall: Påske, 1968. Original udstillingsplakat fra Louisiana 1990.
Marc Chagall (1887-1985) var en russisk-fransk kunstner, kendt for sine farverige, drømmende billeder, som ofte blander virkelighed, fantasi og symboler fra religion, kærlighed og barndom. Chagall blev født i en jødisk familie i Vitebsk (i dag Belarus). Allerede som barn var han fascineret af historier fra bibelen, folkeeventyr og de stærke følelser, der fyldte hans barndomshjem.
Som ung tog Chagall til Sankt Petersborg for at studere kunst. Kort efter flyttede han til Paris, hvor han mødte avantgardens malere og udviklede sin helt egen stil. Han hentede inspiration i kubisme og fauvisme. Hans malerier skiller sig dog ud ved at have en helt særlig poesi: svævende mennesker, flyvende dyr, elskende par og symbolske elementer som vingede fisk, ure og blide landskaber.
I løbet af 1960’erne vendte Chagall sig igen og igen mod religiøse temaer. I 1968 malede han “Påske”, der fortæller historien om Kristi opstandelse og håbet om nyt liv. Det bibelske budskab optræder i den højdramatiske farve, som maleren var helt optaget af i denne periode. Her sætter sort og hvid igen grundtonen, som forhøjes til et visionært lys af det mystisk skinnende røde plan. Som et vindue åbner det sig på en blodrød stjerne. Med en kold komplementær grøn, der forstærker dens brændende glød yderligere.
Chagall var over 80 år, da han malede “Påske”, men hans fantasi var lige så levende som i de unge år. Maleriet viser, hvordan han i sine sene år fandt ny kraft i de bibelske motiver. Titlen “Påske” peger på den kristne højtid, men for Chagall var påsken også et billede på det evige: at tro, elske og drømme er ting, vi aldrig bliver for gamle til.
