Marc Chagall: Le temps n’a point de rives. Original udstillingsplakat fra Louisiana 1970.
Marc Chagall (1887-1985) var en russisk-fransk kunstner, der er kendt for sine farverige og drømmende billeder, som ofte blander virkelighed og fantasi. Chagall blev født i en jødisk familie i byen Vitebsk, som dengang lå i Rusland (i dag Hviderusland). Han voksede op med stærke traditioner, og både hans religion og barndomsminder fik stor betydning for hans kunst.
Som ung studerede han kunst i Sankt Petersborg og flyttede senere til Paris, hvor han blev en del af byens livlige kunstscene. Her mødte han andre store kunstnere og blev inspireret af moderne kunstretninger som kubisme og fauvisme. Men Chagall bevarede altid sin helt egen stil, præget af poesi, følelser og symbolik.
Hans billeder er fulde af svævende figurer, dyr, elskende par og landskaber fra hans hjemegn. Han malede både kærlighed, tro, håb og sorg, ofte i stærke, klare farver.
Marc Chagalls maleri “Le temps n’a point de rives” (dansk: Tiden har ingen bredder) fra 1930’erne er et symbolsk og drømmende værk, hvor kunstneren udforsker temaer som tid, hukommelse, kærlighed og evighed. Selv om motivet er præget af fantasi og poesi, rummer billedet også en følelse af længsel og forandring, noget der afspejler Chagalls liv og den uro, der prægede verden i tiden frem mod Anden Verdenskrig.
Farverne i maleriet er dæmpede og stemningsfulde. Blå og jordfarver dominerer og skaber en rolig, men også lidt melankolsk stemning.








