Diego Velázquez: Venus del espejo (Venus med spejlet), 1648-1651. Original plakat fra Museo del Prado, Madrid, 1990.
Diego Velázquez (1599-1660) var en af Spaniens største malere og en central skikkelse i barokkens kunst. Han blev født i Sevilla og viste tidligt talent for maleri. Som 11-årig kom han i lære hos Francisco Pacheco, en anerkendt maler og kunstteoretiker, hvis datter han senere giftede sig med. Velázquez’ tidlige værker var præget af realisme og inspiration fra Caravaggio. Særligt i hans skildringer af hverdagslivets scener, kendt som bodegones.
I 1623 blev Velázquez udnævnt til hofmaler for kong Filip IV i Madrid. Her malede han en række portrætter af kongefamilien og hoffet, hvor han kombinerede teknisk dygtighed med en dyb forståelse for sine motiver.
“Venus del espejo” (Venus med spejlet) er skabt omkring 1647-1651. Det viser gudinden Venus liggende nøgen med ryggen til beskueren, mens hun ser sig selv i et spejl, som holdes af hendes søn, kærlighedsguden Amor. Maleriet er sensuelt og poetisk, og det er det eneste nøgne kvindeportræt fra Velázquez’ hånd. Det udtrykker både skønhedsideal og refleksion over identitet og blik.
I dag kan mange af Velázquez’ mesterværker opleves på Museo del Prado i Madrid, et af verdens førende kunstmuseer. Museet huser en omfattende samling af hans værker. Herunder det berømte “Las Meninas” (1656), Bredas overgivelse og portrætter af kongelige, hoffolk og dværge. Disse malerier giver et enestående indblik i 1600-tallets spanske hofliv og vidner om Velázquez’ enestående evne til at forene realisme med dyb menneskelig indsigt.
